Næste Tilbage Indhold

5. Turneringer.

For at give deltagerne i Seniorskolen mulighed for at afprøve den forbedrede tekniske kunnen afholdes nedenstående tre turneringer. Der er tilmelding på opslagstavlen i kælderen eller via kontakt til en af instruktørerne.

Bemærk, at man i teorien kan vente længe med at melde sig til puttekonkurrencen! Man skal blot præstere en af de 12 bedste scores inden udgangen af uge 22!

Men de to andre turneringer har tilmeldingsfrist ved udgangen af uge 14 (7. april)

5.1 Puttekonkurrence.

Alle seniorer kan deltage i putteturneringen, der afvikles på puttegreenen. Reglerne er:

  • en hel runde består af 2x9 huller, henholdsvis drawback og safety drawback (se forklaring andetsteds i papiret).
  • de enkelte runder kan spilles på selvvalgte tidspunkter, blot man anvender markør.
  • de enkelte runder kan forbedres indtil udgangen af uge 22.
  • de 12 bedst placerede efter uge 22 spiller herefter en finalerunde over 3x9 huller, idet en normal runde øges med 9 huller med double safety drawback (se forklaring andetsteds i papiret).

5.2 Hulspil på par 3 bane.

Alle seniorer kan tilmelde sig en hulspilturnering, der afvikles med 9 huller på par 3 banen.Reglerne er:

  • spillerne rangeres efter handicap, og der deles ind i 6-mandsgrupper.
  • i en 6-mandsgruppe spiller alle mod alle fra scratch.
  • der afvikles en runde i ugerne 18, 19, 20, 21 og 22.
  • herefter kan nogle nyde sejren, mens andre må nyde at have været med.

5.3 Udfordringstavle.

Alle tilmeldte seniorer placeres på en tavle i handicaporden, lavest handicap først. Reglerne er nu som følger:

  • en spiller kan udfordre en af de to spillere, der står foran ham/hende på tavlen.
  • den udfordrede skal modtage ønsket om en hulspilmatch, der afvikles inde 14 dage.
  • der spilles fra scratch.
  • hvis udfordreren vinder, bytter de to spillere plads på tavlen.
  • ved sæsonslut udgør tavlen en rangliste for dette år.


Næste Tilbage Indhold
Opdateret d. 9.1.2002