3. Putteøvelser.Der findes et stort antal putteøvelser, hvoraf den mest almindelige måske er: "Skal vi lige gå 9 huller?". Og så får man som regel ni halvlange put, der kræver opmærksomhed, og ni ret korte put, der ofte ikke tester ens dygtighed. Dave Pelz, den kendte kort spil specialist, har udtænkt tre øvelser, der konstant lægger pres på spilleren. I to af øvelserne - Safety Drawback og Double Safety Drawback - indgår der en sikkerhedszone, som er en halvcirkel med radius 85 cm (brug en putter som målestok). Halvcirklen, hvis centrum ligger midt i hullet, skal vende "væk" fra det sted, hvorfra puttet blev spillet. De tre øvelser danner grundlaget for den putteturnering, der skal afholdes, men her er nu først en beskrivelse af øvelserne.
3.1 DrawbackDrawback er et virkelig godt spil til at udvikle evnen til at finde den rigtige længde på put over ti meter. Man kan godt spille med sig selv, men det anbefales at spille mod andre for at øge presset. Spil aldrig Drawback fra kortere afstande end en halv snes meter. Hvis man gør det, forsøger man underbevidst at ramme hullet i stedet for at finde den rigtige afstand!
3.2 Safety DrawbackSafety Drawback belønner den spiller, der kan give bolden den rigtige hastighed og straffer den, der ikke kan!
3.3 Double Safety DrawbackDette er en meget krævende øvelse, som kræver en del træning af spillerne. I spillet får man hyppigt put på 2-3 meter, en situation, der minder meget om virkeligt spil!
|